Det blev også tid til at gå i gang med skolearbejdet for drengene, hvilket er lidt en kamp, men det går.. (Skolearbejde for Jens, men mor/lærer hjælper og styrer)
Efter Paris tog vi en lang tur til Meaux på 62 km. Meaux viste sig at være en fin by, og vi lå meget fint langskibs på en fin bro midt i byen. Der blev skiftet olie mv på skibet, og det var nok også tiltrængt efter flere hundrede timers motordrift. Fra Meaux videre ad Marne, og vi endte bl.a. i Mareuil sur Ay, hvor vi også var før Paris. Endnu et dejligt stop her! I Dormants mødte vi turens hidtil eneste usympatiske sejler i skikkelse af en mand fra Hamborg, der for det første ikke gjorde mine til at hjælpe, da vi ville lægge til i det strømmende flod. Han og fruen sad bare og gloede. Så kom de med noget vrøvl om, at der nok manglede vand, så vi ikke kunne ligge der. Da vi endelig lå der, ville fjolset ikke dele sit strømudtag, og til sidst kom konen over og fedtede for Dorte med noget ævl om, at vi da også lå meget bedre, hvor vi endte. Hvilket var rigtigt nok, men den plads blev kun ledig. fordi en anden tysk sejler, skyndte sig at drikke kaffen ud, da han så, vi havde brug for en plads. Magen til usympatisk klovn! (den dumme tyskers båd ses længst til højre på fotoet herunder...i øvrigt dejlig picnic i Dormants)
Efter en dag i Charlons, hvor vi fik en god middag, og hvor vi talte med to søde danske pensionister, sejlede vi Vitry le Francois, som hverken var pæn eller interssant. Vi faldt dog i snak med to australiere, der var på vej fra Grækenland til Norge, hvor de boede. De havde købt en træbåd ubeset i Grækenland (det lyder også ret tåbeligt). Den havde naturligvis slet ikke levet op til det lovede og fyren havde brugt en måned på at sætte den i stand. Derefter var kæresten påmønstret, og det viste sig, at hun var gravid. Nu var de så endt i Vitry med defekt motor, kæresten i øvrigt fyret, og 5 dage senere skulle de flyve hjem til Stavanger, hvor han skulle møde på sit job i olieindustrien. Han regnede i øvrigt med at blive fyret... Nå, men de var søde og glade på trods af deres situation...
Efter Vitry gik vi mod øst op i Canal Marne au Rhin. Vi endte bag en belgisk lægter, der sejlede uendeligt langsomt. Ca. 1-2 km i timen. Vi havde en fin engelsk båd bag os. Belgieren kaldte os op og lod os overhale. Senere sammen aften mødte vi belgieren og talte med ham. Han og konen (begge unge og tykke) ejede og boede på båden. Han viste os lastrummet, hvor han sejlede med 10 ruller jern á ca. 22 tons. Der var afsindig meget plads om læ - det skal man slet ikke tro, når man ser disse lægtere ude fra. Nå...Vi fulgtes så med englænderen i 6 sluser op af kanalen. Jens og Per sprang op og ordnede trosser på fornem vis hele vejen. I en sluse spurgte jeg en VNF-mand (franske sluse-organisation), om der var vand nok længere oppe ad systemet. Han ringede op med den triste nyhed, at der kun var 140 cm fremme mod Toul, hvor Mosel støder på. Vi fortsatte dog lidt længere frem til vores planlagte "Halte". Her ringede vi selv op, og fik det berkræftet af VNF. Hvad nu?! Vi fik kontakt til en marine-fyr, der talte fint engelsk via turistkontoret i Bar le Duc. Han fortalte, at han ikke kendte til nogen i det centrale Frankrig, der kunne transportere en kølbåd på en lastbil. Sådan en skulle rekvireres fra en kystby... Alternativerne var: 1: Fortsæt og se, om der pludselig skulle komme en masse vand, så kanalen blev fyldt op. 2: Rekvirere en lastbil med usikkert opsamlingssted til en usikker men sandsynligvis meget høj pris, eller 3: Vende om og tage turen tilbage gennem Ardennerne og Meuse. Vi endte hurtigt med at enes om løsning 3. Der meldtes også om nok vand den vej.
Altså retur igen, og nu sidder vi så atter i Chalons en Champagne. Det blev til næsten 60 km og 16 sluser i dag (heldigvis alle nedad!)
Nu har vi ca. 6 uger, til vi gerne vil være retur i Fjellebro, og det kræver, at vi i gennemsnit sejler 30 km om dagen. Det bør ikke være et problem.
(Her skulle vi have været til højre, men må tilbage igen mod vest)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar