Tippe IV

Som du kan læse på siden "Tippe 3", blev Vegaen for lille til os. Især da en længere tur står for døren, og kravene til magelighed og plads efterhånden også fyldte mere. Især for kaptajnen.

Vi begyndte derfor at finde ud af, hvad der skulle kendetegne vores nye skib.
Kravene var:
Seperat agterkahyt. Gerne med nedgang fra cockpit.
Eget toiletrum
Relativt langkølet, så krængning minimeres.
Gerne let underrigget -  også af hensyn til krængning.
Trygt og stort cockpit.
Desuden skulle båden - uanset model -  have en nyere indebords motor og være i god stand.

Ret hurtigt blev vi sporet ind på Maxi 95. Børnene var ikke hjemme, så jeg ringede fluks til en Maxi 95-ejer i Assens, der havde sin båd til salg. Vi måtte da gerne komme om  en time, så afsted med os.
Vi blev noget overraskede over, hvor rummelig sådan er karl er!  Selvom den ikke enagng er 2 meter længere end en Vega, er der meget, meget mere plads! Ståhøjde til en voksen mand overalt. Plads til 6  spisende i salonen, og et kæmpe stort cockpit, hvor der snildt kan sidde 8 mennesker. Desuden et meget fint toiletrum.
Vi var rimelig hooked på Maxien, og selvom vi så et par andre både, var vi enige om, at det skulle være sådan en.

Tippe 3 bliver solgt
Tippe 3 blev sat til salg til en relativt høj pris på 75.000 kr., men der var også lagt mange penge og meget tid i den. (Nye hynder, nyt teak, nyt sejl, ny radio etc.). Der kom én seriøs henvendelse, og sørme om de ikke hurtigt bed på og fik vores elskede Vega for 68.000. En fair og god handel!

Nu skulle vi så have fat i en ny båd.
Vi fandt 2 Maxier (og en Targa 97), vi ville se på. Den ene i Randers, den anden i Nyk. Mors og Targaen i Lemvig. Børnene blev sendt til bedsteforældre, og vi kørte på trip til Jylland. Øs-hamrende regnvejr, og en meget lang tur!
Båden i Randers var fin nok. Ret ny motor, solceller på Targabøjle, nye hynder i cockpit og meget pæn om læ. Sælgers kæreste turde ikke sejle, så han måtte med blødende hjerte af med sin skib.

Køb af ny båd
Videre til Mors, hvor "Moster Molly" lå.
Vejret var nu virkelig skidt! Vi mødtes med sælgerne, der ikke ville sejle mere, da manden stod foran en operation.
"Molly" var udstyret med en næsten ny Volvo Penta D1-30 dieselmotor, og hele det elektriske system var renoveret året før. To meget væsentlige ting, der både koster penge og tid at udbedre. Desuden var  der en indvendig holdningtank, gode instrumenter og pæne sejl. Generelt var det en rigtig velplejet båd.
Vi overvejede for og imod, og blev enige om at byde på Moster Molly. Vi blev hurtige enige om 210.000 for skibet, selvom vi endnu ikke havde sejlet en meter i det.
Sidst i august kørte vi igen til Mors, og mødtes med en af sælgers venner og sælgers kone. Der var godt nok en rimelig dårlig lugt i båden, men det spekulerede vi ikke videre over. Vi sejlede en lille tur ned mod Glyngøre, og båden gik bare så fint, og motoren brummede næsten lydløst, syntes vi.
Vi var nu helt overbeviste, og vi skrev under, betalte og kørte hjem til Fyn. De søde sælgere lovede at passe godt på skibet, indtil vi 14 dage senere skulle hente hende.

Opgradering
Selvom "Moster Molly" grundlæggende var en fin båd, var der ting, der skulle ordnes.
For det første kunne vi ret hurtigt konstatere, at båden lugtede dårligt. Som i virkelig dårligt! Det kom fra holdingtanklen (en tank til toiletaffald), og det skulle bare ordnes! Vi prøvede med kemikalier til rensning af tanken, men det hjalp ikke meget. Problemet var ikke selve den rustfri tank, men derimod de slanger der førte til og fra samt den manuelle pumpe, der sørger for at tanken kan tømmes ud i søen. Slanger og pumpe var ikke ordentligt gastætte, så selvom der ikke slap væske ud, så slap der altså rigtig grim lugt ud. Løsningen blev, at Båd og Motor i Fåborg skiftede såvel slanger som pumpe. I stedet for den manuelle pumpe fik vi sat en elektrisk ind i stedet, og slangerne blev skiftet. Næsten 500 kr. pr. meter for sådan en slange! Men lugten forsvandt, og det er det hele værd.
Solceller måtte der også til. Vi havde regnet med, at vi i sommeren 2015 skulle til Middelhavet i Tippe IV -  som skibet fra nu af bliver kaldt - og derfor ville vi få brug for at kunne skaffe strøm, mens vi ligger for anker. Desuden sidder batterierne på en måde, så de er meget svære at tage ud af båden om vinteren for passende opbevaring og ikke mindst opladning hjemme, så solceller ville også kunne sørge for konstant at lade på batterierne og holde sunde og raske.
Vi fik fat i en smed i området, der lavede en fin "targabøjle", og Båd og Motor satte solceller på.
Nu har vi en 100 WP solcelle, der sikrer, at vi kan lade alle vores devices, holde køleskabet kørende, og altid komme frem til en båd med masser af strøm.

Gulvtæpperne var også noget nussede, så de blev skiftet.  Endelig fik ror-gennemføringen en kærlig hånd, da de to store møtrikker var godt rustne og fedtsnoren, der holder vandet ude, var væk. Det hele blev renset af og snoren skiftet.  Alt i alt fremstår Tippe IV nu mere lækker og teknisk opdateret, og vi har vel brugt en ca. 20.000 kr. på alle disse opgraderinger. Nu er status, at motoren er som ny (har gået ca. 150 timer), at el-systemet er renoveret med solceller og bl.a. udtag til USB-ladning i alle rum, at hele WC-systemet er tæt og lugtfrit. Desuden er sejlene i god stand, og det samme er såvel sprayhood som kaleche.