torsdag den 23. juli 2015

Fine hollandske byer

De sidste par dage har vi besøgt to fine hollandske byer: Roermond og Maastricht. Førstnævnte har en rigtig hyggelig bykerne med fine pladser og masser af indløb.  Vi spiste på den store markedsplads og vi fik ordnet diverse indkøb - herunder en ny gasflaske.
Maastricht er også en meget fin by lige før vi sejler ind i Belgien. Vi ligger i en meget fin havn med super wifi og ovenikøbet en lille pool.  Vi har besøgt Fort St. Pieter og de store huler, der er resultatet af mange års udgravninger af kalksten.  Spændende.  Vejret er dejligt og byen er meget rar at være i. Gåafstand fra havn og til centrum, der er overskueligt og hyggeligt.   I morgen videre til Namur.

(Typisk frokost ombord)
(Middag ved kanten af Maas i Maastricht)
(Lille kort stop ved Kessel nord for Roermond)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar