torsdag den 9. juli 2015

Elbe seite Kanal

2 dage tog det os at tilbagelægge turen fra Lauenburg til Mittellandkanal.  Vi gjorde holdt ved en lille fin by, Bad Bodenteich, der er "kendt" for at have meget ren og frisk luft.. Vi fik da heller ingen astmaanfald eller luftvejssygdomme, de 18 timer vi lå der. Dorte og drengene var i det store friluftsbad og vi fik fyldt lagrene op.
Derfra gik vi mod syd i halvskidt vejr.  Målet var liegestelle Osloss, men det var bare e lang og kedelig rasteplads, der var meget udsat for vind og bølger, så vi smuttede videre ned til Mittellandkanal og drejede mod vest. Det er småt med havne i området, men vi fandt en lige før Braunsweich, Abbebüttel, som vi ringede til. Ikke noget godt sted, men vi fik sovet i fred og ro  - bortset fra regnens trommen på ruffet.
Dagen i dag har budt på ca 60 km ad Mittellandkanal i blandet vejr til Anderten.  Den store sluse klarede vi fint, og vel ankommet til en lille hyggelig havn i en stikkanal tilbød havnemesteren os straks at køre os til en butik for at få købt et nyt batteri.  Fin service! Per, Dorte og jeg fandt en geocache, mens Jens slappede af på computeren. Fred og ro....
(Slusen ved Anderten)





Mittellandkanal.   Lige efter slusen ved Anderten.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar