Vi forlod Maastricht og sejlede i fint vejr ind i Belgien. Efter få kilometer kom vi til slusen i Lanaye, som er lige på grænsen. Vi skulle ind i tårnet og tjekke ind i landet, og det gik fint på fransk.
Landskabet blev lidt mere kuperet, som vi kom nærmere Liege. Vi havde besluttet at springe den by over, da vi kunne se, at der skulle lidt kilometer under kølen, hvis Paris skal nås til tiden. Alligevel fik vi et fint indtryk, blot ved at sejle igennem. Liege ligger i den fattige del af Belgien, Wallonien, der er i dyb krise, efter deres tunge kul- og ikke mindst stålindustri for snart mange år siden bukkede under. Langs Meuse står der det ene forladte monster af et stålværk efter det andet.
(Nedlagt industri efter Liege)
Efter i alt 3 sluser og 61 km kom vi til Huy, der for nogle uger siden havde besøg af Tour de France. Vi fandt en lidt kedelig havn syd for centrum og gik en tur ind til byen. Vi havnede på en lille cafe, hvor der blev spillet jazz på en opsat scene. Meget hyggeligt og mange lokale. Vi fik (jeg fik) smagt på det belgiske øl, og igen fik vi gjort os nogenlunde forståeligt på fransk. Det er er helt sjovt...
Dagen efter - den 25/7 - øsede det ned, og selvom vi egentlig ikke havde tid til det, tog vi en ekstra dag i Huy - eller rettere i båden, hvor vi blev om bord og læste, spillede, hyggede og så Matador. Det var en meget hyggelig dag.
Næste morgen vågnede vi til skønt stille vejr. Vi forlod tidligt Huy og sejlede op ad Meuse til Namur.
(På vej mod Namur)
I Namur lagde vi til i byens meget centrale havn lige over for det flotte citadel. Vi gik en tur deroppe og nåede lige hjem i båden, inden regnen væltede ned. Det stoppede, og vi gik ud for at spise. Vi fandt et sted, som vi havde udset os tidligere på dagen, men det var virkelig helt igennem elendig mad. Og bedst som Per nævnte, at tjeneren da ellers var god til at balancere med tallerkner, tabte han en stak med et ordentligt brag. Nå, vi hyggede os og blev mætte...
I Namur mødte vi en anden dansk båd, og vi talte lidt med manden.
Efter Namur fortsatte vi mod vest til Anseremme, der ligger lige syd for Dinant, som skulle være en smuk by med en imponerende borg, men vi orkede ikke flere byer og støj nu, så valget faldt på Anseremme, der ligger meget flot i en lille sø med en smal passage ud til floden.
(udsigten fra båden i Anseremme)
Selve sejladsen går fint. Der er ikke mange udfordringer, og selv sluserne er blevet små og hyggelige. Drengene er blevet gode til at hjælpe. Nu venter Frankrig, hvor det så er slut med de halvstore fragtbåde. Her er sluserne ikke mere end 30 - 40 meter lange, så de tager kun små fragtere eller 3-4 lystbåde. Mere om dette senere...