Turister i Belgien

Turen lakker så småt mod enden. I dag er der 21 dage til vi efter planen igen er på Tingløkken. Vi begynder efterhånden at se frem til det - også i takt med at vejret bliver køligere og mindre venligt.
Da vi forlod Frankrig efter 6-7 uger, blev det til et gensyn med Belgien. Første stop var Anseremme, der ligger lige uden for Dinant. Her var vi også i juli, og det er en dejlig havn med gode faciliteter - bl.a. en udmærket restaurant i "Capitaineriet".
Vi havde fundet ud af, at området byder på en masse friluftsaktiviteter, så vi lejede kanoer og sejlede nogle timer nedad en lille flod, der hedder Lesse. Det var ren rigtig sjov tur, som afsluttedes med en tur nedad et vandfald, hvor vi virkelig blev våde.
Efter Anseremme, hvor vi blev to dage, sejlede vi ud på turens korteste etape til Dinant. Det blev ikke til mere end 4.7 kilometer. Vi fik os fortøjret og chekkede ind på turistkontoret. Dinant er hjemby for det kendte bryggeri Leffe, så pigen på turistkontoret forærede os (mig) en halv 6-pack med Leffe Blonde. Pænt af hende... (Dinat fra Citadellet)

Vi havde udset os nogle ting, vi gerne ville se i byen. Først og fremmest citadellet, der troner flot over byen. Det var en interessant oplevelse, hvor byens voldsomme historie også blev fortalt. Under 1. verdenskrig foranstaltede tyskerne en ren massaskre i byen, og tidligere var det en fransk konge, der gjorde op med byens drigtige kobbersmede ved simpelthen at binde dem sammen to og to, og så ellers smide dem i Meuse.  Vi besøgte også Leffe-museet, som Dorte havde hørt skulle være nærmest komisk dårligt. Så galt var det nu ikke! Vi fik et indblik i bryggeriets historie, og nogle gode smagsprøver samt 3 ølglas som gave. Alt dette for 7€ pr. person. (børn gratis). Endelig så vi også nogle meget flotte grotter med drypsten, som blev opdaget i 1904.
Mætte af indtryk sejlede vi den 11/9 videre mod Huy. Vi lagde ud i tåget og koldt vejr. Vi regnede med, at opklaringen var lige bag os, hvad den da også var. Efter mindre end en kilometer blev vi sluset nogle meter nedad - endnu længere ned i tågen. Det var en anelse utrygt, men pludselig lettede tågen og solen skinnede så smukt på os og Ardennerne resten af dagen. (Citadellet fra båden herunder)

Vi kom til Huy, gik til byen, fik øl og is, provianteret og nød ellers aftenen i den gode havn, som vi fik et godt gensyn med.
Med Huy kom vi også til den mindre pæne del af Belgien for nu at sige det pænt! Huy ligger smukt, men det er ikke nogen hyggelig eller smuk by, og det blev meget værre, da vi (igen) nærmede os Liege. Nedlagt industri i hobetal ruster langs floden, og husene er grimme og arkitekturen virker helt tilfældig og planløs. Heller ikke for nordgående stoppede vi i Liege, men fortsatte til Maastricht.  (A-kraftværk lige ved Huy)

Vi måtte opgive planen om at lægge til i Staadthaven, så det blev endnu et gensyn - denne gang med havnen Treech ´42, hvor man bliver meget elskværdigt modtaget og behandlet af havnefogeden. Vi blev to dage her og så bl.a. Naturhistorisk Museum, som ikke er noget særligt, men Dorte var som altid god til at fortælle for mig og ungerne. Derefter gik vi tur i byen, hvor der var en masse leben. Levende musik, kæmpe tambour-optog, åbent i alle butikker selvom det var søndag - og et hav af mennesker. Dorte og Jens fik en lille lektion i gøgleri, så nu har vi et levebrød, hvis vi en dag stikker på langfart for alvor!

Mandag morgen videre til Roermond. Jeg havde bestilt et par impellere, da jeg var nervøs for at vores sidste var beskadigt efter en omgang "tør-løberi" nede i Ardennerkanalen, hvor jeg IGEN! havde glemt at åbne for vandet til motoren efter tjek af søvandsfilteret. Det er sgutte ret smart, Kofoed! Vi fik købt dimserne, fik en frisk gasflaske, og så gik Per, Dorte og jeg en tur i byens meget lækre outlet-område. Det er en helt lille by med mærkevarebutikker, der sælger billigt ud. Det blev ikke til ret meget indkøb, men det var hyggeligt, og Jens fik lidt fred i båden. (Regnbue i Roermond)

Næste dag mere shopping - bl.a. en længe ønsket sixpence til skipper, der er ved at være meget langhåret, og så ellers videre til T`Leuken over Venlo, hvor vi tankede diesel.
I en sluse på vejen var der rigeligt med action. Vi så godt, at der lå en halvstor moorbåd på tværs i slusen. De var på plads, da vi kom ind og lagde os til lige bag en lægter. Vi havde en meget kraftig medvind, så det blev ikke kønt, men det gik. Motorbåden havde sine problemer, kunne vi se, og sandelig om ikke lægteren havde for stramme agterfortøjninger. Det 5 cm tykke hampetov sprang mere og mere, og dæksmanden så meget nedbøjet ud. Da lægteren sejlede ud, kom vi lidt for tidligt afsted, og kun takket være min ekspertise og årvågenhed undgik vi at sejle ind i slusevæggen.  Vi var dårligt nok ude af slusen før motorbåden overhalede os og gik lige ind foran en mindre lægter. De var nogle kegler.. Dorte talte med dem, da vi tankede diesel i Venlo, og det viste sig, at de havde fået fire skader på båden i slusen, så måske var der ikke noget at sige til, at de ville hurtig ud...

Nu er vi så i T`Leuken, hvor vejret er dårligt. Vi har været her to dage, og det er et meget fint sted med indendørs pool og meget fine legemuligheder. En sommerdag må her være fantastisk!
Nu skal vi videre til Eldorado oppe ved Moor - sidste stop før vi i morgen tidlig vover os ud på Rinen i modstrøm. Mere om dette næste gang...

Gensyn med Ardennerkanalen og Meuse

Den 29/8 forlod vi Chalons en champagne for 2. gang og sejlede mod Ardennerkanalen. Vi kom forbi velkendte steder og så det hele fra den anden side.  Vi valgte også at overnatte på flere nye steder.  Bl.a. Sillery lige syd for Reims, som er en fin og rar havn med gode faciliteter. I Sillery var der en kirkegård med over 11.000 faldne fra 1. verdenskrig.  Overalt i området så vi monumenter, meget velholdte og med friske blomster, over byens falde. 

Efter Sillery havde vi planlagt at overnatte ude på bøhlandet et par nætter.  Første stop blev Variscourt, som virkelig ligger et smukt sted langt ude i skoven.  Desværre havde en flok sigøjnere også fået øje på skønheden, og de larmede og svinede med deres klamme hunde. Men ellers var de sådan set fredelige nok.  Vi talte med to mænd, der sejlede i hver deres ombyggede lægter.  En englænder og en australier.  De boede på deres både og var nu på udkik efter et sted at ligge for vinteren.  Meget flinke og hyggelige.

Vi forlod Variscourt og sejlede videre til Rethel. En rimelig stor by, hvor vi fik købt ind, og hvor nogle unge fløse forsøgte at narre sig til jens' computertaske, som han havde glemt ved et bord.  Vi fik den dog igen, og der var ikke andet en skolebøger i den, men alligevel! 

Fra Rethel gik det videre op i slusetrappen mod Le Chesne.  27 sluser opad! Vi stoppede efter de første 7 ved Neuville Day.  (På billedet herunder ser vi fra den ene sluse ned i den anden) 

Vi gik en tur, samlede brombær og nød stilheden.  Le Mairie kom, han præsenterede sig som en slags senator, og hilste på, da han alligevel skulle tømme skraldespanden. Den lille bys restaurant var desværre lukket tre år tidligere, og i det hele taget virkede det som om, den lille by var ved at lukke ned.  Videre gik det op at trappen.  Drengene cyklede mellem sluserne.  Der var typisk ikke mere end 200-400 meter mellem dem.  Nogle gange mindre. På et tidspunkt tog vi et hollandsk ægtepar med, der sejlede med videre til næste sluse.  Det var sjovt, og drengene, der ikke havde set, vi tog dem på, var noget forvirrede, da der pludselig var gæster om ombord.  Efter trappen, hvor vi klarede 19 sluser opad på 3 timer, forkælede vi os med en dejlig enkel frokost i Le Chesne. Noget langtidskogt oksekød i sovs med lækre fritter og salat.  Sidstnævnte var ét salatblad og én skive tomat.  Ikke nok, hvis man skal undgå skørbug! Videre samme dag til liggestedet La Cassine.  Her lå en hollandsk båd med nogle søde mennesker.  Naturligvis pensionister.... Vi havde tidligere overvejet, om vi skulle gå op Holland til Kielerkanalen i stedet for at sejle modstrøm på Rhinen.  Vi havde dog fundet ud af, at afgørende strækninger var for lavvandede.  

Hollænderne hævdede, at vi sagtens kunne sejle overalt, og de forærede os nogle kort.  Jeg var dog ikke overbevist, og konsulterede Facebook, hvor der også var delte meninger.  Jeg havde (naturligvis) ret, og ideen om at shortcutte Rhinen blev aflivet. La Cassine var i øvrigt skøn med flotte omgivelser, fred og nogle geder, som Per brugte lang tid på at fodre med græs og æbler.  

Nå, vi sejlede efter en meget tåget morgen videre nordpå til Pont-a-Bar, hvor vi troede, der lå en reservedel til os. Desværre havde damen i butikken overset min mail, men vi klarer os. Vi fik dog tanket diesel og vand, og fritter til frokost.  Umiddelbart efter Pont-a-Bar løber Ardennerkanalen ud i Meuse, og man kan dreje til højre mod Sedan, Verdun og Mosel eller til venstre mod Charleville og Belgien, Holland.
Vi havde ellers analyseret de to muuligheder og var enige om, at vi, selvom vi godt kunne nå at sejle ned til Toul og dermed Mosel, ville vi foretrække den kortere og velkende tur nedad Meuse og via Rhinen til Ruhr. Mosel-ruten ville kræve, at vi sejlede hver eneste dag, og vi ville ikke kunne tage en fridag.

Alligevel gippede det lidt i os, og vi drøftede det lige igen, før vi drejde ned mod Charleville. Det blev da også til dejligt gensyn med Charleville (indkøb af varmere tøj og sko), samt Revin, som nok er den mest pussenussede og fine havn, vi har ligget i. I Revin blev vi to nætter og brugte fridagen på en dejlig lang vandretur i bjergene.

Fra Revin tog vi en kort og meget smuk tur ned til Haybes, helt tæt på den belgiske grænse. Haybes er i øvrigt 3-stjernet "Ville Fleurie", og der er da også pyntet gevaldigt op med blomster overalt!